MØD DINE GUIDER:
Helene Lysekilde Goldberg
Reg. psykoterapeut, hypnose psykoterapeut, master hypnoterapeut, master NLP-coach, yogalærer, yogaterapeut, forfatter og antropolog. Du kan møde mig i Medlemsuniverset, Indre ro ONLINE og Indre ro i Odense.
"Det er min erfaring, at alle kan finde indre ro … men det kræver af og til lidt hjælp."
Når man mister balancen, kan det være rart at opdage, at man ikke er alene. Mange har mødt de samme udfordringer, og derfor kan vi trække på hinandens erfaringer. Løsningerne vil ofte være individuelle, men fælles for alle er, at vi har en masse ressourcer, som vi sjældent skænker en tanke.
"I Medlemsuniverset vil jeg gerne lære dig at finde ind til din kerne, din ro og alle dine indre ressourcer".
Jeg startede Medlemsuniverset i 2020 for at kunne hjælpe endnu flere med at finde indre ro i hverdagen. Det har ikke været uden udfordringer, da jeg hverken har meget tid til overs eller særlig stor teknisk indsigt, men med den rette motivation kan alle forhindringer overvindes ... sådan har jeg det i hvert fald, efter jeg er nået i mål med den nyeste version af universet :-)
Fremover kan du stille spørgsmål og få løbende adgang til nye selvudviklings-temaer hver måned. Derudover bliver du holdt i hånden hele vejen med små hilsner fra mig hver 6. dag.
Det er tre opgraderinger, som jeg længe har set frem til. Og som jeg håber, du bliver rigtig glad for :-)
Lise Bach
Indehaver af Skagen Yoga. Lise er også fysioterapeut og mindfulness instruktør. Hun guider dig i yoga og meditation.
Lise var partner i Indre ro Medlemsunivers i 2022-2023. I denne periode tilføjede Lise masser af skøn yoga og meditation, som du fortsat kan nyde. Af helbredsmæssige årsager trådte Lise efterfølgende tilbage som partner. Hun er stadigvæk med på sidelinjen og kan finde på at bidrage med nyt, når hun føler sig inspireret eller har ressourcer til det.
Helle Voss Marker var fast underviser i MBSR mindfulness hos Indre ro i Odense, før hun flyttede til Sjælland i 2020. Nu kan du finde hende som mindfulness instruktør i medlemsuniverset. Helle kommer nemlig til at være underviser på et af de selvudviklende månedstemaer:
- Tankemylder og tanker der forstyrrer