Indre ro REFUGIUM - yoga- og fordybelsesretreats - den ultimative get-away for dig, eller for dig og den du holder af
I den optimale verden er indre ro noget, der kommer af sig selv. Men i et almindeligt hverdagsliv går det ikke altid så nemt...
OBS!
Hvor der i den følgende tekst står hhv.: du, dig, dit osv., gælder det også i flertal: I, jer, jeres osv.
Indre ro i Odense blev skabt i 2016 som et åndehul, hvor du kan få støtte til at ro. Vi bor i Skt. Jørgens Gade centralt i byen nær gågaden, banegården og de idylliske stier ved Odense å.
I 2020 opstod Indre ro ONLINE med samme sigte for at kunne hjælpe endnu flere.
På weekendophold hos Indre ro REFUGIUM får du det bedste fra begge verdener:
- Adgang til vores udendørs spa, sauna og fortryllende have
- Overnatning i vores hyggelige Lotus B&B værelse
- Adgang til vores yogasal
- Fordybelse i ét af følgende temaer via særlige pakker på Indre ro ONLINE:
- Hormon Yoga Terapi
- Forløsning af vrede
- Hvil i dig selv og din krop
- Selvudvikling
På Indre ro REFUGIUM skræddersyr man selv sit ophold:
Du vælger ét af ovennævnte temaer, som bliver overskriften for dit opholdet hos Indre ro Refugium. Undervisningen foregår online i dit eget tempo. Du får adgang til temaet 1 uge før opholdet, så du kan se, at det hele virker. Og du beholder adgang til dit tema efter dit ophold.

HORMON YOGA TERAPI
Yoga for kvinder i overgangsalderen med hormonel ubalance. I løbet af weekenden kan du fordybe dig i workshops, yoga m.m. Du får adgang til hele Indre ro’s Hormon Yoga Terapi-kursus og e-bog, og kan stille spørgsmål til Helene efterfølgende.

FORLØSNING AF VREDE
Ca. 10 timers forløsende og selvudviklende yoga-retreat, som har afsæt i Helenes bog "Vrede - en mulighed for forandring". Du møder bl.a. Yin yoga, Kundalini yoga, meditation, workshop med hypnose og får masser af ny indsigt.

HVIL I DIG SELV OG DIN KROP
Adgang til at vælge mellem alle Yin og Kundalini yoga programmer og meditationer fra Helenes yogabog "Hvil i dig selv og din krop". Du får adgang til programmerne via 4 temaer, som du kan læse mere om ved at klikke på knapperne: "Transformation af vrede" (tema 2), "Dyb forløsning" (tema 5), "Balance" (tema 9) og "Fred" (tema 12).

SELVUDVIKLING
Du vælger selv det af vores større selvudviklende temaer, som du ønsker at fordybe dig i denne weekend - alt efter, hvad du har brug for. Det kunne fx være: ”Tag hånd om dit søvnbesvær” (tema 1), ”Kursus i selvhypnose” (tema 3), ”Tag hånd om din stress” (tema 4), ”Øg dit selvværd” (tema 8) mv.
Glæd dig til at slappe af i vores magiske spa under åben himmel.
Når der ikke er andre aktiviteter i huset, skifter vi navn til Indre ro REFUGIUM. Så kan du booke dig ind til selvforkælelse og fordybelse i hjertet af Danmark. Det er primært muligt i weekender, samt i udvalgte ferieuger.
Vores rammer er nøje udvalgt for at vise, at du sagtens kan finde sjælefred i hjertet af en pulserende storby.
På en sommerdag kan man både høre fuglefløjt og hyggesnak fra naboerne ... meget lig den stemning man finder i et sommerhus.
Lyde, tankemylder og øvrige trængsler har det desuden med at blive trængt på afstand, når du tænder for spaen, skruer op for varmen i saunaen eller tager dig en lur i hængekøjen, hvor der er plads til to.
Lave yoga i vores rummelige yogasal.
Nyd Indre ro REFUGIUM alene eller sammen med en ven, veninde eller kæreste.
Overnatning og forplejning:
Du overnatter i vores hyggelige Lotus B&B værelse, som har plads til én eller to personer i dobbeltseng. Der er redt op til dig ved ankomst - så du bare kan slappe af.
Du har adgang til tekøkken, køleskab og mikroovn mm., og der er gratis te og kaffe inkluderet, som du selv laver.
Det er muligt at vælge at fylde køleskabet op, når du ankommer, og blive i vores skønne oase og slappe af hele weekenden.
Har du lyst til at gå på opdagelse, så ligger der restauranter i alle prisklasser på gågaderne.
Vi sender en liste med vores forslag, når du booker. Odense City byder på kulinariske oplevelser for enhver smag indenfor én til to kilometer fra Indre ro.
Du har også mulighed for at tilkøbe gør-det-selv-morgenmad, hvis du foretrækker det:
Morgenmad koster 75 kr. pr. person pr. dag og indeholder:
- 2 stk. gourmet knækbrød
- 1 stk. frugt
- Müsligrød, som du hælder kogende vand i
- Peanutbutter
Priser:
- Pris pr. weekend pr. person: 3.500 kr. i Lotusværelset som eneværelse
- Pris pr. weekend pr. person: 2.000 kr. i Lotusværelset som dobbeltværelse
- Pris pr. weekend pr. person: 2.500 kr. pr. person i hhv. Lotusværelset & Hyggeværelset som eneværelser
- Kontakt os for privat bookinglink for 3 personer - 1.850 kr. pr. person, hvis I er 3 personer i de 2 værelser.
Opholdet inkluderer:
- Ophold med 2 overnatninger
- Ubegrænset brug af spa og sauna
- Brug af håndklæder og badekåbe
- Ubegrænset adgang til yogasal og yogaudstyr
- Te og kaffe
- ONLINE undervisning i dét af de følgende 4 temaer, som du vælger og beholder adgang til efter dit ophold: Hormon Yoga Terapi, Forløsning af vrede, Hvil i dig selv og din krop eller Selvudvikling
- Slutrengøring
Du er velkommen til at kontakte os direkte, hvis du gerne vil reservere en weekend længere ude i fremtiden, end det er muligt via vores bookingformular.
Hyggeværelset:
Hyggeværelset er terapi-klinik i hverdagen. Det kan bookes, hvis I er to, som gerne vil afsted sammen og have hver jeres værelse.
Bemærk, at der er direkte adgang til badeværelset fra Lotus B&B værelset, mens den, der bor i Hyggeværelset, skal igennem B&B værelset for at bruge badeværelset.
Bookingvilkår:
Ved booking betaler du for opholdet. Hvis du melder afbud mere end en måned før dit ophold, får du 50 % af dit ophold refunderet - medmindre du ombooker dit ophold til andre datoer. Ombooking skal i så fald foretages minimum en måned før opholdet.
Ved afbud eller ændringer mindre end en måned før opholdet mister du det fulde beløb. Ved afbud får du stadig adgang til dit online-materiale. Du må gerne give dit ophold til en anden, hvis du selv skulle blive forhindret i at komme, men husk at give os besked.
Ved behov kan du betale for opholdet i 2 rater. I så fald betaler du for rate 1 ved booking og rate 2 en måned før opholdet. Det koster et administrationsgebyr på 200 kr. Kontakt os, hvis du ønsker at betale for opholdet i 2 rater.
AFBUD PGA. SYGDOM:
Vi anbefaler, at du tjekker med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket, hvis du bliver syg. De fleste forsikringsselskaber tilbyder som en del af deres afbestillingsforsikring at dække udgifterne til dit retreat.
Betingelserne kan være forskellige fra selskab til selskab. Dækker din egen forsikring ikke, kan du købe en afbestillingsforsikring for få hundrede kroner hos Europæiske HER, som dækker dig godt ind.
Indre ro REFUGIUM holder kun åbent, når vi er gået på weekend eller holder ferie.
Enten er vi der til at byde jer velkommen, når du /I ankommer. Ellers lægger nøglerne i en nøgleboks ved hovedindgangen, som du modtager koden til på forhånd.
Du kan tjekke ind fra kl. 17.15 om fredagen og tjekker ud igen senest kl. 11.00 om søndagen. Andre tider kan evt. aftales efter behov.
Spa og sauna er nemme at betjene. Alle relevante oplysninger findes i en lille manual, der ligger på dit værelse. Du får også adgang til en lille video om, hvordan du bruger spa og sauna.
Individuel terapi, coaching eller yoga
Hvis du ønsker at supplere med en terapi- eller coaching session ansigt til ansigt med Helene Lysekilde Goldberg, vil det ofte være muligt at booke en tid om fredagen, fx mellem kl. 15 og 17 - hvis bare du booker i god tid. Ene-session koster 1.200 kr. Du kan også opstarte et forløb, som kan fortsætte via zoom efter dit ophold, hvis du bor for langt fra os til at møde op i Odense.
Individuel yoga 75 min. er ligeledes muligt at tilkøbe efter aftale. Det samme er individuel saunagus, klang-massage eller yoga. Skriv til info@indrero-online.dk for at høre om muligheder.